Historie
Historie
Mammen & Dreschers tidlige forretningseventyr
Mammen & Drescher blev grundlagt i 1896 af svogrene A. Mammen og M.P. Drescher. Gennem tiderne har Mammen & Drescher beskæftiget sig med mange forskellige forretningsområder.
Omkring 1914 gik firmaet aktivt ind i et forsøg på at etablere bilproduktion i Danmark. Mammen & Drescher stod i den forbindelse sammen med Jan Hagemeister bag produktionen af bilen ”Jan” i Jyderup. Derudover var Mammen & Drescher generalimportør af flere bilmærker samt dækmærket ”FISK AUTOGUMMI”.
Firmaet har gennem tiden været etableret i Aarhus, Aalborg, København, Nyborg, Esbjerg og New York.
Begyndelsen på speditionsforretning i Københavns Frihavn
I 1961 startede Finn Drescher speditionsforretning i Københavns Frihavn med hovedaktiviteterne lagt på oplagring af store godsmængder (kaffe, the og kakao) og lastbiltransport til det øvrige Danmark og Skandinavien. Finn Drescher etablerede lagerfaciliteter på Islands Brygge og Ottiliavej i Valby. Derudover byggede han efterfølgende egen terminal i Vestre Teglgade i Københavns Sydhavn sideløbende med forretningen i Pakhus 21 i Frihavnen.
I dag ligger Mammen & Drescher ved Kvistgård og består af kvalitetsspeditører, som arrangerer sikker transport af både privatpersoners og virksomheders varer.