FAQ
Ofte stillede spørgsmål
Generelt
Generelt om spedition
Hvad er en speditør, og hvad kan I hjælpe med?
En speditør er specialiseret i at arrangere og optimere transport af gods, både internationalt og nationalt. Vi hjælper med alt fra booking af fragt og toldklarering til logistikplanlægning og opfølgning undervejs.
Hvilke transportformer tilbyder I?
Vi tilbyder en bred vifte af transportløsninger, herunder:
- Søfragt: Ideelt til store mængder gods.
- Luftfragt: Hurtigt og sikkert, når tiden er afgørende.
- Vejtransport: Fleksibelt og dør-til-dør service.
- Togtransport: Miljøvenligt alternativ til lange afstande.
Hvilke områder dækker I?
Vi opererer globalt med netværk i hele verden. For specifikke destinationer og ruter, kontakt os for en skræddersyet løsning.
Pris og beregning
Hvordan beregnes fragtprisen?
Fragtprisen fastsættes ud fra en kombination af faktorer, såsom:
- Gods’ vægt og volumen (volumenvægt vs. faktisk vægt)
- Den valgte transportform
- Afstand og rute
- Eventuelle tillæg som brændstoftillæg, told, forsikring eller håndteringsgebyrer
Hvad er forskellen på reel vægt og volumenvægt?
- Reel vægt: Den faktiske vægt af dit gods.
- Volumenvægt: Beregnet ud fra gods’ dimensioner, hvor der tages højde for, at let, men stort gods optager mere plads. Fx beregnes UPS’ volumenvægt ved at dividere længde × bredde × højde (i cm) med 5000.
Hvordan beregnes ladmeter (LDM)?
Ladmeter bruges til at beregne, hvor meget plads din forsendelse optager i en lastbil. Standardberegningen er ofte:
LDM = (Længde i meter × Bredde i meter) ÷ 2,4
Dette kan desuden omsættes til en vægtreference – typisk ca. 1850 kg pr. LDM.
Dokumentation og told
Hvilke dokumenter skal jeg have styr på ved eksport/import?
Typiske dokumenter omfatter:
- Handelsfaktura
- Pakkeliste
- Bill of Lading (B/L) eller Airway Bill (AWB)
- Eventuelt certifikater eller andre tolddokumenter, afhængigt af godsets art
Hvad er toldklarering, og kan I hjælpe med det?
Toldklarering er processen med at få dit gods godkendt af toldmyndighederne. Ja, vi hjælper gerne med både eksport- og importtold, så du undgår forsinkelser og unødvendige omkostninger.
Incoterms & leveringsbetingelser
Hvad er Incoterms, og hvilke skal jeg vælge?
Incoterms (International Commercial Terms) er standardiserede handelsbetingelser, der definerer, hvornår risikoen og omkostningerne overgår fra sælger til køber.
- EXW: Køber afholder næsten alt.
- FCA/CPT/CIP: Risiko overgår ved levering til transportør, med forskellig grad af ansvar for transportomkostninger og forsikring.
- DAP/DPU/DDP: Sælger har større ansvar, med DDP hvor sælger betaler alt inkl. told og afgifter.
Vi rådgiver gerne om, hvilken løsning der passer bedst til din handel.
Forsendelsesproces
Hvordan booker jeg en forsendelse hos jer?
Hvordan kan jeg spore min forsendelse?
Vi tilbyder online tracking, så du løbende kan følge din forsendelse. Du modtager et tracking-nummer, som du kan indtaste på vores hjemmeside eller ved at kontakte os.
Hvad skal jeg gøre, hvis min forsendelse er forsinket eller tabt?
Kontakt os med det relevante tracking-nummer og detaljer om forsendelsen. Vi undersøger sagen og hjælper med at finde en løsning – fx ved at starte en erstatningsproces eller finde den bedste alternativ transportløsning.
Kan jeg ændre leveringsadressen, når forsendelsen er afsendt?
Specielle forsendelser
Kan I håndtere køle- og frysetransport?
Håndterer I farligt gods?
Er det muligt at transportere overdimensionerede eller tunge varer?
Hvordan håndterer I levering af forsyninger til skibe og skibsreservedele?
Tilbyder I lagerdrift / Opbevaring / 3PL-service?
Hvordan transporterer I biler – især dyre og eftertragtede modeller?
Forsikringer
Transportforsikring og erstatningsbegrænsninger
Ved transport af gods med vej-, sø- eller luftfragt reguleres transportørens ansvar ofte af internationale konventioner og standardbetingelser, som fastsætter erstatningsbegrænsninger baseret på vægten af varerne målt i SDR (Special Drawing Rights).
For eksempel gælder følgende cirka satser for maksimal erstatning pr. kg:
- Vejtransport (CMR/NSAB): 8,33 SDR pr. kg
- Søfragt : 2 SDR pr. kg
- Luftfragt ): 17 SDR pr. kg
SDR er en valutaenhed, som svarer til omkring 9 danske kroner, men den nøjagtige kurs kan variere.
Eksempel på vejtransport
Forestil dig, at en palle med varer vejer 100 kg og under transporten bliver beskadiget eller forsvinder.
Med en maksimal erstatning på ca. 8,33 SDR pr. kg betyder det, at transportørens ansvar i dette tilfælde typisk vil være:
8,33 SDR x 100 kg ≈ 833 SDR
Omsat til danske kroner svarer det ca. til 7.500 kr.
Hvis værdien af varerne på pallen overstiger dette beløb, kan du derfor risikere at stå tilbage med et betydeligt tab, hvis du ikke har tegnet en separat transportforsikring.
Derfor anbefaler vi altid at overveje en forsikring, der dækker den fulde værdi af dine varer – så du ikke bliver økonomisk udsat ved skader eller tab under transporten.
Speditørens ansvar som formidler i henhold til § 3 C er begrænset til SDR 50.000 for hver opgave og totalt for én og samme hændelse til SDR 500.000 (§ 24).
Vi henviser til at alle vores opgaver udføres i henhold til Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser (NSAB 2015) som kan læses på dette link: (NSAB2015 linket)
Betaling og vilkår
Hvilke betalingsmuligheder tilbyder I?
Vi accepterer bankoverførsel. Betalingsbetingelser kan variere afhængigt af kontrakten, men standard er ofte betaling inden for 30 dage.